Der er flere rigtig gode familiehoteller på Lefkas. Med få undtagelser er der ikke tale om enorme resorts som på f.eks. Kreta og Rhodos, men om børnevenlige hoteller og lejligheder, hvoraf nogle har børnepool, legeplads og swimmingpool.
I kan ofte bo hele familien sammen – det giver ofte en billigere ferie i forhold til at skulle booke flere værelser.
Du kan rejse til Lefkas på flere måder. Enten ved at booke fly og hotel hver for sig eller vælge en pakke- eller charterrejse, hvor fly, hotel og eventuelt lufthavnstransfer er inkluderet.
Det er værd at sammenligne priserne på de to forskellige rejseformer – ofte vil det være billigst at vælge en charterrejse, men du har et større udvalg af hoteller, hvis du rejser på egen hånd.
Lefkas er en dejlig ø med flere forskellige byer og strande. I indlægget Hvor skal man bo på Lefkas, kan du læse om de mest populære områder at bo.
Men nu til de bedste familiehoteller på Lefkas, der alle får gode anmeldelser af tidligere gæster.
Porto Galini Seaside Resort – Nikiana
Det bedste familiehotel på Lefkas
Direkte ud til en privat strand ved Nikiana ligger det lækre Porto Galini Seaside Resort, der uden tvivl er et af de bedste steder til familieferien på Lefkas. Det populære resort tilbyder flere forskellige suites- og værelsestyper med plads til 1-5 personer. Alle er de moderne indrettede og har bl.a. tv, køleskab, pengeskab og gratis wifi.
Porto Galini Seaside Resort har en lang række faciliteter som f.eks. spa, fitness, tennis, bar/lounge, restaurant, børnepool, børneklub og fire swimmingpools. Tidligere gæster roser især beliggenheden, det venlige personale og de mange muligheder for aktiviteter. Morgenmad eller halvpension kan tilkøbes.
Se pris på charterrejse (fly+hotel) > Se pris på kun hotel >
Lejligheder Villaggio Maistro – Agios Nikitas
Lejligheder med plads til fire personer
I Agios Nikitas bor du godt på det moderne Villaggio Maistro, der har dejlige lejligheder med plads til fire personer. Udover fuldt udstyret køkken indeholder lejlighederne også tv, pengeskab, gratis wifi og møbleret balkon/terrasse.
Af faciliteter har Villaggio Maistro legeplads, børnepool og to swimmingpools. Hotellet arrangerer desuden aktiviteter og aftenunderholdning. Alt efter om du booker pakkerejse eller kun hotel er morgenmad inkluderet.
Se pris på charterrejse (fly+hotel) > Se pris på kun hotel >
Aggelos Deluxe – Nidri
Vælg mellem værelser eller lejligheder
I Nidri ligger Aggelos Deluxe, der tilbyder værelser eller lejligheder med plads til 2-6 personer. De fleste lejligheder har fuldt udstyret køkken.
Hotellet har faciliteter som f.eks. café, poolbar, swimmingpool og gratis wifi. Der er mulighed for at tilkøbe morgenmad. Tidligere gæster giver topkarakterer til Studios Aggelos Deluxe, som ligger 400 m fra stranden.
Se pris på charterrejse (fly+hotel) > Se pris på kun hotel >
Royal Nidri – Nidri
Populært sted centralt i Nidri
Tidligere gæster giver store roser til beliggenhed og især det supervenlige personale personale på Royal Nidri, der ligger centralt i den populære ferieby.
Hotellet har både værelser og lejligheder, hvor sidstnævnte har lille køkken med bl.a. køleskab og komfur. Værelserne har plads til to personer og lejlighederne fire personer. Royal Nidri har desuden bar, børnepool, swimmingpool, gratis wifi og mulighed for at tilkøbe en god morgenmad.
Se pris på charterrejse (fly+hotel) > Se pris på kun hotel >
Kastro Maistro Suites – Agios Nikitas
Lejligheder med plads til hele familien
Har du hele familien med til Lefkas eller ønsker at bo med privat pool, så kunne Kastro Maistro Suites være et godt valg. Her kan du vælge mellem en lang række forskellige indkvarteringstyper inklusive lejligheder med plads til otte personer og suites med privat pool.
Hotellet ligger ca. 1 km fra stranden i Agios Nikitas og har faciliteter som bar, café, fitness, swimmingpool og gratis wifi. Der er desuden flere aktiviteter. Alt efter om du booker pakkerejse eller kun hotel er morgenmad inkluderet.
Se pris på charterrejse (fly+hotel) > Se pris på kun hotel >
Ionian Blue Bungalows – Nikiana
Større resort med mange faciliteter
På en bakkeskråning ned mod havet ligger Ionian Blue Bungalows, der både har bungalows (nogle med privat pool) og almindelige værelser. De har alle tv, minibar, pengeskab og gratis wifi.
Hotellet har faciliteter som spa, fitness, børnepool, børneklub og flere barer, restauranter og swimmingpools. En stor morgenmadsbuffet er som regel inkluderet i prisen.
Se pris på pakkerejse (fly+hotel) > Se pris på kun hotel >
Crystal Waters – Nikiana
Flot hotel med topanmeldelser
Med imponerende arkitektur og store suites og lejligheder med plads til 2-5 personer bor du lækkert ved den populære ferieby Nikiana. Crystal Waters har også lejligheder med privat pool.
Hotellet tilbyder faciliteter som bar, børnepool, to restauranter og tre swimmingpools. Der er desuden børneklub, og hotellet arrangerer flere aktiviteter i løbet af dagen.
En god morgenmad kan tilkøbes på Crystal Waters, der får rigtig gode anmeldelser af tidligere gæster. De fremhæver især beliggenheden, omgivelserne og det venlige personale. Alt i alt et rigtig dejligt overnatningssted, der hører til de bedste familiehoteller på Lefkas.
Se pris på pakkerejse (fly+hotel) > Se pris på kun hotel >
San Nicolas Resort – Mikro Gialos
Flot beliggende hotel med topanmeldelser
Med smuk udsigt over havet ligger San Nicolas Resort, der får topkarakterer af tidligere gæster. Her kan du vælge mellem forskellige suites- og værelsesyper med plads til 3-5 personer. Nogle suites har privat pool.
På San Nicolas Resort finder du faciliteter som bar/lounge, restaurant, børnepool og swimmingpool. Morgenmadsbuffet er som regel inkluderet i prisen, og i receptionen kan personalet være behjælpelige med udflugter og transport.
Se pris på pakkerejse (fly+hotel) > Se pris på kun hotel >
