Der er mange forskellige måder at rejse til Grækenland alt efter interesse og formål med rejsen. Skal du på sol- og strandferie, så er det oplagt at gære som tusindvis af andre danskere: At booke en charterrejse.

Den klassiske ferieform, hvor du har fly, hotel og mange gange også transport inkluderet, er den nemmeste og som regel også billigste måde at rejse til Grækenland.

Alle de største charterbureauer har Grækenland på programmet, og de mest populære øer er bl.a. Kreta, Rhodos, Kos og Korfu. Nogle bureauer tilbyder andre og mindre kendte rejsemål til dig, der vil prøve noget andet eller allerede har besøgt de mest kendte destinationer.

At rejsebureauerne igen og igen kan finde nye steder at besøge i Grækenland siger vel bare noget om, hvor alsidig og fantastisk landet er.

Charterrejse eller gør-det-selv?

Fordelen ved en charterrejse er, at alt er tilrettelagt på forhånd – du skal bare slappe og nyde din ferie. Desuden vil en charterferie næsten altid være billigste rejseform.

Ulempen er at rejseperioden næsten altid ligger fast på 1, 2, eller 3 uger og at du selvfølgelig ikke har det kæmpe ubegrænsede udvalg af overnatningssteder som på de store hotelbookingsider.

Det sagt, så har charterselskaberne efterhånden fået et stort udvalg af hoteller i alle kategorier og med populære koncepter som f.eks. all inclusive og kun-for-voksne.

Flere flyselskaber har nu direkte fly fra Danmark til de mest populære destinationer i Grækenland. Det giver mulighed for at lave din egen rejse, men det er altid værd at tjekke prisforskellen i forhold til en charterrejse.

Flyselskaberne har typisk ruter til de mest populære destinationer, men det er som regel sæsonruter, der kun flyves i sommerperioden eller fra forår til efterår. Athen kan du dog flyve til året rundt, men skal du til en anden destination, så er det nødvendigt at finde videre transport fra hovedstaden.

Det kun dig, der ved hvordan du vil rejse og kan vurdere rejsetid og måde kontra pris og komfort.

Start din rejse til Grækenland her

Gør-det-selv

Flybillet

Ruteselskaber som SAS og Norwegian er gode steder at finde flybilletter, men hos nogle charterbureauer kan du også nøjes med kun at booke flybillet. Det giver bl.a. mulighed for at flyve direkte til de destinationer, som ruteselskaberne ikke betjener. Du kan f.eks. købe flybilletter hos Sunweb.

Hotel

Står du selv for at booke hotel, er det oplagt at benytte f.eks. booking.com og hotels.com. De to sider har som regel de laveste priser og langt det største udvalg. Rejser du meget, er det en god idé at tilmelde dig bookingportalernes loyalitetsprogrammer.

Når du sammenligner priser på de store bookingsider skal du være opmærksom på, om der er tale om f.eks. samme værelsestype og afbestillingsbetingelser.

Lufthavnstransfer

For at komme fra lufthavnen til dit hotel er der som regel flere muligheder: Offentlig transport, taxa eller en privat transfer, som du kan booke hjemmefra. Se mere om de forskellige muligheder på rejsemålene i mine guides.

Charterrejse

Langt de fleste danskere besøger Grækenland på en charterrejse. For rejsebureauerne er Grækenland en af de største destinationer, og du kan finde masser af rejser til de mest populære rejsemål som Kreta, Kos, Rhodos og Samos.

Flere charterbureauer tilbyder desuden rejser til f.eks. Lesbos, Zakynthos, Skiathos og Santorini, men nogle selskaber gør også meget ud af at tilbyde mindre kendte steder i Grækenland. F.eks. Paxos, Lefkas, Evia, Skopelos og Lemnos. Der er selvfølgelig mange andre rejsemål.

På en charterrejse er direkte fly, hotel og nogle gange lufthavnstransfer inkluderet. Der er guider på destinationen, og rejsebureauerne tilbyder ofte ture og udflugter til populære seværdigheder.

Rejseformen er til dig, der vil have alt tilrettelagt hjemmefra, men selvom du er på charterrejse, så er der ikke noget, som forhindrer dig i at tage ud i det blå på egen hånd.

Nogle af de rejsebureauer, der tilbyder et stort udvalg af charterrejser til Grækenland er f.eks. Apollo Rejser og Sunweb.