rhodos for børn

Rhodos for børn – forslag til aktiviteter og forlystelser

Rhodos er et perfekt valgt til familieferien. Her finder du en lang række aktiviteter for børn og barnlige sjæle. Det kan du læse mere om i dette indlæg, hvor jeg også kommer med forslag til de bedste steder at bo som børnefamilie.

Er et stort udvalg af aktiviteter og faciliteter vigtigt for dig, så er det oplagt at bo på et familievenligt hotel eller resort, der kan danne rammen om en dejlig ferie for både børn og voksne. Læs også min Rhodos rejseguide.

 

Rhodos for børn – 7 gode aktiviteter

1. Ha’ en sjov dag i Vandland

Rhodos har flere vandlande. Først og fremmest WaterPark, der skulle være et af verdens største vandlande. Det er uden tvivl en af de bedste aktiviteter på Rhodos for børn, og her kan hele familien få en sjov dag med pools, twisters, rutsjebaner, lazy river og andre aktiviteter.

På Rhodos er der også flere vandlande i havet – bl.a. Bloom Water Park ved Tsambika Beach og Sea Park i Faliraki.

2. Besøg Sommerfugledalen

Både børn og voksne vil helt sikkert synes godt om Sommerfugledalen. Den populære attraktion ligger 22 km syd for Rhodos by, og her kan du fra juni til september opleve tusindvis af sommerfugle af arten Panaxia Quadripunctara – på dansk kaldet Rhodosbjørn. De bliver tiltrukket af duften fra dalens orientalske ambratræer.

På området er der flot natur med bække , damme og små vandfald. Det hele er bundet sammen af smalle stier og flere broer. Sommerfugledalen er et idyllisk og hyggeligt sted, hvor du også finder et museum/besøgscenter.

3. Hils på dyrene i Farma – Rhodos Klappezoo

Tæt på Sommerfugledalen ligger en klappezoo med dyr som lamaer, kameler, lemurer, strudse og geder. I alt kan du komme i nærkontakt med 20 forskellige arter. Nogle af dyrene hos Farma kan du være med till at fodre. Se mere på stedets hjemmeside.

4. Se samlingen på Legetøjsmuseet (Rhodes Toy Museum)

Lige udenfor byen Archipoli kan du besøge legetøjsmuseet, der vil være en sjov oplevelse for børn. Her er en fin udstilling af legetøj fra starten af 1900-tallet og frem til årtusindeskiftet.

Men der er mere at komme efter på museet, der har en samling af f.eks. Nintendospil, flippermaskiner og arkadespil, som de besøgende kan prøve. Der er også en afdeling med Lego og Playmobil til fri afbenyttelse. Udenfor kan børnene boltre sig på legepladsen. Museet er med andre ord lidt af et paradis for børn og barnlige sjæle.

5. Tag en tur med Piratskibet

Rhodos har et kæmpe udvalg af bådture, hvor hele familien kan få en sjov dag på havet. Der vil som regel være bade- og snorkelstop undervejs, og på heldagsturene er frokost inkluderet.

Du kan toppe bådturen ved at vælge at såkaldt piratskib, som børnene helt sikkert vil synes om. Uanset hvilken udflugt I vælger, så er en bådtur med masser af vandsjov nok en af de bedste aktiviteter på Rhodos for børn. Du kan se et stort udvalg af bådture på Rhodos her.

6. Tjek seværdighederne med hop-on hop-off bus

Som så mange andre populære rejsemål har også Rhodos By en hop-on hop-of bus, der kommer forbi de vigtigste steder og seværdigheder. F.eks. havnen, akvariet, Johanitterborgen, Elli Beach, den gamle bydel og udsigten fra Monte Smith.

I alt er der 12 stop på ruten, og du kan hoppe på bussen og stå af igen, så mange gange du har lyst til i det tidsrum billetten gælder. Sightseeingbussen er en god måde for børnefamilier at komme rundt i byen. En audioguide er inkluderet i prisen. Læs mere om sightseeingbussen her.

7. Læs om Rhodos’ historie Throne of Helios

Historie og kulturelle oplevelser er som regel ikke noget, der interesserer børn, men prøv at tage dem med til Throne of Helios. Her bliver du præsenteret for en 20 minutter lang film i 9D, der omhandler Rhodos historie.

Med en 9D oplevelse er alle sanser i brug, og du kan forvente en anderledes og imponerende filmoplevelse, der ifølge biografen selv er den første af sin slags i Europa. Se mere på stedets hjemmeside, hvor du også kan booke billetter.

8. Bonus – andre aktiviteter for børn på Kos

Du kan finde mere inspiration til familieferien på Rhodos ved at se de mange muligheder hos Get Your Guide.

Udover aktiviteterne på Rhodos for børn nævnt herover, er der flere andre muligheder. Også for de lidt større børn:

• Go Kart
• Hesteridning
• Cykelture
• Glasbundsbåd
• Minigolf

rhodos for børn
Rhodos har mange rigtig gode hoteller, der henvender sig til børnefamilierne

Rhodos for børn – de bedste familiehoteller

Som nævnt i indledningen er det oplagt at booke et familievenligt hotel på Rhodos, hvis du prioriterer f.eks. mange aktiviteter og faciliteter. Nogle steder tilbyder også all inclusive, der er blevet en superpopulær rejseform hos børnefamilierne.

Hotel Mitsis Alila Resort & Spa – Faliraki

Ud til stranden i Faliraki ligger det dejlige Mitsis Alilia, der er en perfekt base til familieferien. Her er pools for store og små – sidstnævnte vil helt sikkert også synes godt om vandrutsjebanerne.

Alle værelser har tv, elkedel, minibar/køleskab og gratis wifi. Der er mulighed for at booke familieværelser. All inclusive er inkluderet, og her har du mange restauranter at vælge mellem.

Se billeder og priser på Mitsis Alila Resort & Spa>

 

Atrium Platinum – Ixia

Atrium Platinum er et superlækkert hotel med en lang række faciliteter inklusive et kæmpe poolområde. Der er også tennis, spa- og wellnesscenter og flere barer og restauranter. Til børnene kan Atrium Platinum bl.a. tilbyde legeplads, miniklub, børnepool og underholdning.

Hotellet har flere forskellige værelsestyper med plads til 2-4 personer. Alle værelser har bl.a. tv, minibar, kaffemaskine, gratis wifi og møbleret balkon eller terrasse. Vælg mellem morgenmad, halvpension eller all inclusive.

Se billeder og priser på Mitsis Alila Resort & Spa>

 

Cyprotel Faliraki

Det populære Cyprotel Faliraki har flere store poolområder, hvoraf nogle har rutsjebaner og sjov for børnene. Hotellet ligger i en stor have, der giver lys og luft og masser af plads at boltre sig på.

Udover de mange swimmingpools er der også faciliteter som tennis, restaurant, flere barer og både miniklub og børnepool til de mindste. Hotellet arrangerer desuden underholdning til børn og voksne.

Cyprotel Faliraki har flere forskellige værelsestyper – bl.a. familieværelser med plads til 3-5 personer. All incluisve er som regel inkluderet i prisen.

Se billeder og priser på Mitsis Alila Resort & Spa>

 

Se også disse indlæg:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *